Kristoffer Lund
Kristoffer Lund er en erfaren og strategisk projektleder med mere end 13 års international erfaring inden for teknisk og operationel ledelse. Han har stået i spidsen for komplekse produkt- og porteføljeprojekter og har solid erfaring med organisationsudvikling, procesoptimering og implementering af digitale systemer. Kristoffer arbejder i krydsfeltet mellem forretning og teknik. Han kombinerer en stærk forretningsforståelse med operationel gennemslagskraft og evnen til at skabe struktur, transparens og fremdrift – også i organisationer med behov for forandring eller turnaround. Han har ledet globale teams og tværfunktionelle organisationer med fokus på modularisering, standardisering og effektiv projektgennemførelse. Kristoffer er særligt stærk i at sikre organisatorisk forankring og adoption af nye systemer og processer.